Tyge
Mortensen


/TygeMortensen
Kort og godt:
Tyge Mortensen er en efterspurgt innovationsekspert, foredrags-holder, procesleder, iværksætter-rådgiver og forretningsudvikler.
Han vil forene nye banebrydende innovationsteknikker med traditionel nordisk fællesskabspraksis og højskoletradition. Med andre ord, udvikling der bygger på solide grundtvigske værdier tilpasset en ny global og netværkendende tidsalder.
Aktiviteterne er et spin-off fra Ryslinge Højskole, hvor Tyge var forstander fra 2011-14. I Tyges periode ændrede den gamle højskole navn til Ryslinge Innovationshøjskole og havde to mål:
-
at udvikle lange højskolekurser for iværksættere, projektmagere og iderige unge. Og at skabe et miljø hvor man kunne gå fra jobtager til jobmager tænkning.
-
at åbne højskolen op for alle og flytte den ud i samfundet som en ny måde at mødes på. Med det mål at facilitere den samme begejstring, engagement og skabeglæde ud i samfundet, som ellers kun findes inde på højskoler.
Det første mål nåede de aldring helt i mål med, og højskole valgte derfor at gå i tænkepause i vinteren 2014, og senere at genstarte som en teaterhøjskole i 2015.
Det andet mål med at åbne højskolen op, fik stor succes og Tyge har derfor valgt at fortsætte de aktiviteter i sin nye organisation, nu som højskoleforstander - uden portefølje.
At koble innovation og højskole sammen er ideen om at udnytte højskolens frie læringsrammer skabe et unikt rum for innovation, nytænkning og iværksætteri. Med afsæt i højskoleværdierne og det grundtvigianske tankegods.
Tyge har stor erfaring med at facilitere både kreative processer, Innovation camps og netværksarrangementer, der inspirerer virksomheder, lokalsamfund og offentlige organisationer til nytænkning.
Tyge Mortensen har arbejdet med innovation og kreativitet de sidste 15 år og været med til at skabe og implementere forskellige danske innovationsmodeller i både uddannelses- og virksomhedssammenhæng. Han var blandt de første, der arbejdede med Innovation Camp-metoden og han har været med i udviklings-processen omkring Den Kreative Platform fra Ålborg Universitet og Kubus-Konceptet fra Copenhagen Business School. Samt tidligt startet med at anvende Osterwalders business model canvas.
Hans styrke er ’hands on’-erfaring med praktisk innovation i både klasselokalet, på kontoret og på produktionsgangen.
Oversigt over nedenstående bokse:
-
Kreativ Proces
-
Lokalsamfund
-
Iværksætterådgiver
-
Den Kreative Platform
-
Kubus konceptet
-
Ansættelser
-
Personligt
-
Ryslinge Højskole
Kreativ Proces:
I 2008 startede han innovations-huset KreativProces.dk der som noget nyt blev bygget op omkring to kerneaktiviteter: blogging og networking, dvs videndeling og relations-dannelse, eller åben innovation. Fra 2014 er navnet ændret til 'Innovations hojskolen' og har udvidet med specielt fokus på at fremme den unike danske tilgang til innovation og nytænkning.
Iværksætterrådgiver:
Derudover fungerer han i en række sammenhæng som underviser i start ups og som mentor for iværksættere, bl.a. i forbindelse med Jonathan Løws initiativ tre-to-en.nu.
Tyge er initiativtager til et iværksætternetværk kaldt 'iværksætterfællesskabet', med månedlige netværksmøder for nye start-ups, samt små kursus workshops målrettet iværksætter.
Ligeledes er Tyge del af et netværk for iværksætterrådgivere - Boost Biz - som yder rådgivning ifm start ups og forretningsudvikling.
Ansættelser:
Tyge Mortensen har en fortid som iværksætter, agronom, forretningsfører, uddannelsesleder, salgschef, højskoleforstander, og forretningsudvikler. Hans tidligere arbejdsgivere tæller bl.a. DLG, DGI, Tietgenskolen, Dansk Landbrugs-rådgivning, Ryslinge Højskole, DANIDA.
Ryslinge Højskole:
Tyge Mortensen har været forstander på Danmarks næstældste højskole i Ryslinge i perioden 2011-2014. Ideen var at udvikle den gamle kulturinstitution til et nyt banebrydende element i den danske folkeoplysning og at udnytte højskolens frie læringsrammer til at skabe nye samfundsformer og et virksomt liv for den enkelte.
Han arbejdede med udgangspunkt i et begrebet ”åben innovation” og kaldte sit projekt for 'Åben Højskole'. En ide om at gøre de ellers lukkede højskolemiljøer tilgængelige for virksomheder, iværksættere, borgere og offfenlige organisationer. Og at gøre de lange kurser mere erhvervsrettede.
Lokalsamfund:
Tyge er han aktiv borger i sit eget lille lokalsamfund, Rudme, på Midtfyn. Og bl.a. her udviklet Rudme-modellen, der kan bruges til kickstart af en innovativ kultur i ethvervt lille lokalområde.
Den Kreative Platform:
Siden 2005 har Tyge været med til at udvikle og afprøve Den Kreative Platform som en 'innovation camp' metode i Danmark. I samarbejde med kreativitetsforskerne Søren Hansen og Christian Byrge fra Kreativitetslaboratoriet på Ålborg Universitet og netværket for Den Kreative Plastform under Fonden for Entrepreneruship.
Kubus Konceptet:
Siden år 2000 har Tyge haft et tæt samarbejde med Henrik Herlau fra CBS omkring afprøvning og udvikling af hans innovationsmodel Kubus. Den bygger på gamle danske innovationsprincipper udviklet i det agrare og højskoleprægede samfund i slutningen af forrige århundred. Og forener nytænkningen med klassisk foreningsdannelse og moderne teambuilding teknikker.
Personligt:
Tyge er vokset op på en landbrugsskole i Sønderjylland, tæt på den tyske grænse. Her han har fået højskolesangbogen, fællesskabsfølelelsen, den bondske selvstændighedskultur og Grundtvig ind med modermælken.
Allerede som nyligt konfirmeret fik han erfaring med de første former for virksomheder da han stiftede hhv en fotografvirksomhed der på tilkald, leverede pressefotos til Jyske Vestkysten og sammen med en kammerat startede et mikrobryggeri og en smug-kro, for at tage konkurrencen op med de lokale spritbåde. Han begyndte også i en tidlig alder at optræde som stand-up komikker (vitz fortæller), på ungdomsklubber og forsamlingshuse i grænselandet. Og har som hjertesprog det "synnejyske".
Privat har han 5 børn og er gift på det 20'ne år med Karen. De bor i et lille kreativt midtfynsk landsbysamfund, hvor han bl.a. er lokalrådsformand og galleriejer.